— Fragt er gratis ved køb over 500 kr. —
Shop
Se alle vores produkter
Se vores store udvalg af mjød af høj kvalitet, som vi har brygget i Danmark. Køb dem online her, alle vores varer har hurtig levering. Der er gratis fragt ved køb over 500 DKK.
Udover vores mjød, finder du også temavarer og gavekasser. Vi har også lidt særlige gode sager i shoppen, f.eks. to slags honning og Mjødgård T-shirts. Endelig kan du komme ud og besøge os i vores bryggeri og købe vores mjød i gårdbutikken lørdage og søndage, læs her om åbningstiderne.
Læs om vores produkter, råvarer, vision og historie, og bliv klogere på hvem Mjødgård er.
Vi er nemlig mere end bare et bryggeri.
- Sortering Standard
- Vis 24 produkter pr. side
-
Ren mjød
40,00 kr. – 185,00 kr.Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page -
Engmjød
40,00 kr. – 185,00 kr.Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page -
Hyldemjød
40,00 kr. – 185,00 kr.Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page -
Vurderet 5.00 ud af 5
Skovmjød
40,00 kr. – 185,00 kr.Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page -
Ladbykongens kvanmjød
99,00 kr. – 185,00 kr.Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page -
Gavekort
200,00 kr. – 500,00 kr.Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
Hvad er mjød?
Mjød er kategoriseret som en vin, en honningvin kan man sige. Det er en klassisk forveksling at folk tror det er det samme som en øl, men lighederne er altså langt mere som vin. Både hvad angår brygge metoden, men også smagsmæssigt og måden man nyder den på. Mjød har mange variationer, der igen ligesom med vin, kan kategoriseres som tørre, moderate eller søde. Til vin fremstilling bruges druer, til at udvinde sukkerstoffer, som bringes til gæring, for at man kan danne alkoholen. Med mjød er det altså honningen, som udgør hovedbestanddelen og er den man danner sin alkohol på. Derfor starter man også sin bryg med en solid sød base, men det er ikke entydigt med at alle mjød ender op som søde drikke, der er mange bryggerier som har en tør mjød-profil. Der er ikke noget som er mere rigtigt end andet. Hos Mjødgård har vi valgt en moderat profil, med en tydelig honning dybde i vores bryg.
Mjøds historie
Mjød har været udbredt i hele verden. I hvert fald i de dele af verden hvor der lever eller har levet bier, så det er jo ganske bredt. Det er også en udbredt holdning, at mjød er verdens ældste alkohol. Igen, honningen er hovedbestanddelen i brygningen. Honning og vildgær har naturen altid givet mennesket mulighed for at indsamle, så derfor har der i tusindvis af år, været adgang til brygning af mjød. For over 6000 år siden fvt. har man i Kina brygget mjød. Det ved vi far arkæologiske fund af lerkrukker, hvor der var spor af mjød. Og vi finder det mange steder i verden op igennem tiden helt op til middelalderen. Det forsvinder lidt ud af historien, i hvert fald i den skrevne kilde beretning, men formentlig ikke helt væk fra hjemmets køkkentraditioner. I vores afsnit “arkæologiske kilder” kan du læse mere om de forskellig fund som er gjort, hvor vi også har taget skriftlige kilder med. Her er en lang og grundig afhandling om mjød i norden og dens oprindelse, klik her for at læse.
Hvordan fremstilles mjød?
Der er lidt forskellige holdninger til hvordan man starter et bryg op. Om man varmer sin honning eller ej. Men ud fra de metoder vi bruger hos Mjødgård, så starter vi med at tage vores honning og blander den med vand i et kogekar. Så varmer vi det op, og afskummer honningmassen. Vi tilfører blandingen en lille smugle kalk, dels for at udfælde proteinstoffer, der modvirker en hurtigt klaring og dels for at ændre PH-værdien til lidt mindre syrligt. Når honningen er skummet af så køles den hurtigt ned imens det pumpes op i vires gæringstank. Her tilfører vi bryggen noget gær-nærring, som sikrer at gæren får de bedste betingelser for at arbejde effektivt og udvikle sig sundt og stabilt. Herefter står bryggen og arbejder. Gæren omdanner sukkeret til alkohol, smagen udvikler sig. Efter en uge, hælder vi mere honning og vand i tanken og “fodrer” vores bryg. Også er det ellers bare at lade tiden arbejde for en god udvikling af mjøden. Løbende måler vi på den for at følge udviklingen. Efter ca. to måneder, stopper gæringen. Så er alkoholen blevet så høj at gæren ikke arbejder videre. Men smagen er på det et tidspunkt ikke færdig. Det er nærmest først her, smagen begynder at sætte sig, så fra endt gæring til vi har den færdige mjød kan det ofte gå 10–12 mdr.
Hvordan smager mjød?
Ligesom der findes utallige smage på øl og vin, ligeledes har mjød utallige smagsvariationer. Der er mange stilarter indenfor mjød-brygning, som kan sige noget om smagen. Læs vores afsnit “mjødbrygning” Men udover stilen, så har det også stor betydning, om man tilfører sin mjød, bær, urter, frugt, blomster undervejs i brygningen. Det sidste som også har en betydning er den enkelte brygger eller bryggeris profil og personlige stil. Nogle bryggere kan lide de søde honningfyldige mjød, andre de mere tørre og vinøse. Man kan opleve mjød i mange former, men skal vi sammenligne det med andet alkohol folk kender, så vil det nok være som portvine, sherry, sauterne.
Hvordan drikker man mjød?
Vi har mjød som spænder bredt. Helt typisk vil vi sige; du kan drikke mjød til desserten, osten eller nyde den til kaffen eller som en aperitif. Men det er meget forsimplet. Når man smager på vores mjød og prøver at parre den til mad, så vil man opleve de utallige muligheder. Pludselig finder man ud af at vi har en mjød som går godt til sildebordet, til smørebrød, gryderetter osv. Vi samarbejder med en sommelier, og de sætter ord på alle vores mjød. Så på vores hjemmeside, kan man på de enkelte mjød, finde uddybende beskrivelser, og få sig nogle gode ideer til hvordan du kan nyde mjøden bedst muligt, eller få inspiration til hvilken mjød du skal vælge til dit selskab.
Mjød fra Mjødgård
Vores mjød er brygget 100% på dansk honning. Faktisk ikke bare dansk, men også meget lokalt. Det er et grundprincip hos Mjødgård. Lokal honning, bær og urter. Vi brygger mjøden så nænsomt som muligt. Det vil sige, vi prøver at bevare de gode smagsegenskaber fra råvarerne og få dem frem i hvert bryg. Vi skynder ikke på brygningen, men lader den arbejde sig selv frem, stille og roligt. Vi giver den tid, ro og en skånsom behandling. Vi filtrerer ikke mjøden, men lader den flytte fra tank til tank, hvor vi får bundfaldet taget fra, uden brug af filtre, ved at det naturligt står og bundfalder. Vores bundfald tages fra og bruges til et nyt unikt alkoholprodukt. Vi ser os selv som en del af det “nye nordiske køkken”. Derfor prioritere vi at vores er råvarer er af lokal oprindelse og vi vægter en medansvarlighed for at være bæredygtige. Vi værner om den kultur som har været engang, hvorfor vi kun brygger på de ting som vokser naturligt på egnen omkring os. Mjødgård har siden 2008 brygget med disse metoder og denne tilgang og det holder vi fast ved. Vores mjød-familie har en bred variation. Derfor kan man finde mjød hos os til enhver situation.
Nyhedsbrev
Mjødgård Aps
Bryggeriet:
Adresse: Heeringvej 25 Byg. 10
4690 Dalby
Åbningstider:
Vores gårdbutik har i august og september åbent hver lørdag og søndag fra 11.00–15.00. Øvrige dage efter aftale.
Fra 1. oktober til 22. december har vi åbent lørdage fra 11.00–15.00 eller efter aftale.
CVR nr. 42059595
Bank: Reg: 2355 Konto: 6299 697 957
Salg:
Tlf.: 69 15 42 72
E-mail: salg@mjodgard.dk