Mjødens historie
En kulturdrik – verdens ældste alkohol
INDBLIK I MJØDENS HISTORIE
Mjød er nordens naturlige hedvin, gæret på honning og vand. Mjød er ikke en øl. Det skummer ikke, og der bruges som udgangspunkt hverken humle eller malt, for at lave mjød, det kan dog bruges som smagsgiver eller til en særlig type mjød “braggot”. Mjød kan minde om sherry og portvin. Det er nok den mest enkle måde at forstå mjød på, hvis man er helt nybegynder. Du kan drikke mjød ligesom du drikker et glas portvin i de sammenhænge. Mjødens historie – mjød er blevet brygget helt tilbage til vikingetiden, hvor man anså det som en luksus drik (gudernes visdomsdrik). Mjød har derfor en lang og inspirerende historie, som kan læses her. Der er mange spændende myter om gudernes forhold til denne drik, ligesom den også omtales i historiske kilder. Men faktisk er mjød en endnu ældre drik, den går over 9000 år tilbage i tiden, hvilket er naturligt når man tænker på, hvor enkelt og traditionelt det er, hvad angår brygningen, ingredienser og gæring. Desværre fortaber vores viden om mjødens oprindelse i historien, vi ved bare fra arkæologien, at den er ældre end antikken.
MJØDENS HISTORIE I HELE VERDEN
Mjød findes i hele verden, den har været udbredt over hele kloden, i hvert fald de steder hvor bierne levede. I sin grundessens er mjød noget af det mest naturlige. Det er vand og honning, som har gæret over lang tid. Med tanke på hvor kostbar honning har været, og den lange proces det er at brygge god mjød, giver det god mening, at denne drik i vikingetiden havde en højstatus og kun været forbeholdt eliten i samfundet.
Dermed ikke sagt at mjød ikke har været drukket ude på de små gårde iblandt samfundets lavere klasser. Personligt mener jeg, også baseret på de arkæologiske fund, at der har været rig mulighed for at samfundets lavere stillede har lavet deres egne former for mjød, hvor der måske har været lidt mere blandingsprodukt over det.
Der findes, som sagt, mange spændende og lærerige myter om gudernes forhold til den sagnomspundne drik; vi hører bl.a. om hvordan guderne skabte den, stjal den og drak den med flere skæbnesvangre oplevelser til følge. Fra de skriftlige kilder ved vi, at man både svor eder og forseglede pagter over et godt krus mjød.
Læs mere om det arkæologiske og historiske – Arkæologiske kilder
eller om den mytologiske tilgang – Skriftlige kilder.
I dag har vi, uanede muligheder for at få al den honning vi skal bruge for at lave en ren “honning vin”, som man vel godt kan kalde mjød. Der findes en lang række stilarter indenfor mjødgenren.
Derudover er der mange bud på, om mjød skal være tør, sød, moderat, med bær, urter osv. Man kan få så mange spændende typer mjød og der vil altid være en mjød til enhver, ligesom der vil være nogle mjød man foretrækker til forskellige lejligheder, menuer osv.
Hvis du vil læse lidt mere om de forskellige stilarter indenfor mjød så kan du f.eks. læse mere her på siden i menuen Mjødbrygning.
Du kan også booke et foredrag om mjød, hvor vores brygger kommer ud og fortælle i dybden om emnet.