MJØDMANIFEST

PASSION er drivkraften hos os, passionen for det gode bryg, en passion der gerne skulle forplante sig helt ud i vores gyldne dråber, en passion der skal kunne smages.

TRADITION er en afgørende faktor indenfor mjødbrygning, da mjødens historie snor sig mere end tusindår tilbage, og yderligere er forankret i vores nordiske landskab og historie.

HÅNDVÆRK er i højsædet hos os, vi arbejder med en autentisk og traditionel tilgang til brygningen, hvor det er den naturlige gæring og de lokale råvares kvalitet der er i fokus. Ovenstående giver vores mjød en personlighed og en gylden krop, der kan smages. Visionen hos os i Mjødgård er at give folk en god oplevelse i form af kvalitetsmjød, en mjød hvor man kan smage historien, passionen, traditionen og det gode håndværk.

Vision

Hos Mjødgård vil vi bringe mjøden tilbage til folket.
En helt naturlig vin.
Enkel og ærlig smag, af vores lokal egn.

Bæredygtigt:
Lokale bier, mangfoldighed, støt det lokale. Mild bryggemetode – det tager den tid, som et bryg tager. Udnyt råvarerne bedst muligt. Passion

Mild smag:
For alle. Honningen giver smagen. Krydres m. indsamlede planter, som vokser lokalt og har historiske rødder til vores egn. Tradition

Ærlig mjød:
Der må kun bruges lokal honning, fra det man kalder grønne biavlere. Lokale planter, urter og bær. Håndbrygget mjød, hvor vi selv har hænderne i råvaren. Alkoholen skal gæres naturligt frem. Håndværk

Det lokale og historien

Vi i Mjødgård arbejder ud fra den tanke, at hvis vi kan få den bedste honning hos naboen, så er det der vi køber den. Derfor kan vi sige at størstedelen af den honning vi bruger, den er hentet indenfor kort afstand fra bryggeriet.
Når et bryg sættes over og man kan skrive på mjødtanken, hvilken biavler der har leveret honningen, og man husker turen ud på engen efter urterne, de lokale saftige bær, der sidenhen er kommet i bryggen, så har vi vores historie, brygget og mjøddråberne som historiefortæller, som vi ønsker at videregive til jer, vores kære kunder.

Velkommen til Mjødgård

Mere end bare et bryggeri