Produktionen
Vores mjød – den danske hedvin
Hedvin som genre er normalt defineret som en vin på druemost, som er forstærket med sprit (druesprit). Hedvin er beskrevet diverse steder, som en vin der er stærkere i alkoholprocent end en “normalt” gæret vin vil være, netop ved at den vin man havde som udgangspunkt, er blevet tilført brændevin/sprit for at få alkoholprocenten op på 14–20%.
Men vores mjød er faktisk en naturligt gæret hedvin. Vi gærer vores most (honning og vand) og med de rette temperaturer, gærtyper og næringer, så kommer vores mjød op på lige godt 15% i alkoholstyrke.
Hedvin som genre dækker typisk over en sødere vin, som mange kalder dessertvin, ligesom portvin og lignende. Og derfor er det helt perfekt at kalde mjød for en hedvin, særligt vores mjød, da den har en fin, moderat sødme, og er ideel til desserter.
Når vi arbejder med vores bryg, har vi nogle klare mål og idéer om hvad den enkelte mjød skal kunne. Vi vil skabe mjød med karakter og en klar profil, Mjødgård DNA’et. Vi har altid et mål for hvert bryg og hver opskrift, men vi lader årstiden, temperaturen i bryggeriet m.m. styrer hvor det lander. Det betyder at vi ikke arbejder med temperaturstyring og nogle bryg gæres derfor ved 10 grader, andre ved 17–20 grader, alt efter årstiden.
Det synes vi har sin charme og giver den karakteristiske Mjødgård smag.
Vores bryg som historiefortæller
At give bryggen personlighed og skabe historier til bryggen, er noget som vi i Mjødgård går meget op i. Det kommer til tider til udtryk i særlige bryg, som kun udgives i meget begrænset partier, hvor der måske kun er lavet 2–400 liter af et bryg, som er blevet til i et kreativt, formidlende og episk øjeblik.
Som formidler og historieinteresseret, indgår bryggeren i Mjødgård i samarbejde med eksterne partnere, hvor vi brygger mjøden, som har en helt speciel fortælling, for lige præcis den partner, der får brygget sin mjød hos os.
Det er ofte museer, men også restauranter, musik bands og privatpersoner som er med i bryggeprocessen. De særlige bryg som udgives eller forhandles rundt om i landet, bliver annonceret i vores webshop, samt på sociale medier.