Nordiske gravfund
Herhjemme på vores breddegrader er særligt bronzealder en god kilde til fund af godt bevarede genstande. Det skyldes den særlige hedenske gravskik, hvor de døde fik fine gaver med sig til dødsriget. Særligt dem som er gravlagt i bronzealderens mægtige gravhøje er bedst bevaret.
Den nok mest kendte er Egtvedpigens grav. Hun blev lagt i sin egetræskiste med flotte gaver, smykker og sine særlige dragt, en birkebarksdåse med hårnet, syl m.m. I graven var der også en birkebarkspand, med et brunt porøst bundfald, der indeholdt tyttebær, hvedekorn, mose-pors, pollen fra lind. Forskere beskriver indholdet, som en kombination af øl og frugtvin tilsat honning for at gøre den kraftigere.
Fra samme tidsperiode, dog fra North mains i Skotland, findes en anden kvindegrav. Har fandt man en stenkiste med en ca. 25 årig kvinde, som b.la. havde fået et lerkar med sig. Pollenanalyser herfra viste store mængder mjødurt, og andre bi-bestøvende blomsterplanter, også korn. Mængderne af disse bestøvende blomster og mjødurt giver et billede på en bryg, der som egtvedpigens er en kombineret øl/mjød, bare uden bær. (link til artikel her. s. 71).
Disse to kvindegrave fra bronzealderen viser blandinger, hvor vi er meget tæt på en mjød, men ikke i sin reneste form.
Det finder man dog i 5 mandsgrave fra bronzealderen. Om det skyldes, at man måske har lavet en tyndere og mindre stærk udgave til kvinderne vides ikke. Det kan også være en status- og samfundsrang, som har indflydelse på den rene og dyrere vare.
Af de mandsgrave jeg kender til fra bronzealderen, er de kar eller krukker man analyserer på, tydeligt anderledes, i det at analyserne viser store mængder blomsterpollen, altså spor fra honningen. Og sjovt nok er pollen fra lind (lindehonning)størst repræsenteret. Altså den rene stærke drik, der i de fleste tilfælde er krydret med mjødurt eller perikon.
Det er typer som disse, der bliver nedskrevet som opskrifter i middelalderen. Opskrifter som ”vi” i dag gør flittigt brug af i mjødbrygger kredse.
Mandsgravene fra bronzealderen er (selvfølgelig) rigmandsgrave. Store gravkamre, rigt udstyret med gravgaver. Gravene er fra Ashgrove i Skotland, Nandrup på Mors, Bregninge på Nordvestsjælland, en fyrstegrav fra Eberdingen Hochdorf og Glauberg i Hesen i Sydtyskland.
I graven fra Mors, fandt man ud af i 1938, at det store lerkar rummede store rester af lindehonning, pollen fra mjødurt, hvidkløver og en mængde ukendte blomster eller urter. Meget ens med denne grav, var den fra Bregninge, pollen fra lind, mjødurt og pileurt.
Til den skotske grav er det værd at tilføje, at sporene af lindehonning er med til forbinde en kontakt til det europæiske fastland, måske Danmark. Lindetræer har nemlig ikke vokset i Skotland i bronzealderen (og gør det heller ikke i dag), så der har været en form for handel eller udveksling af honning eller mjød dertil.
Mjød som en del af ritualer
Mjød har formentlig været en drik som man indtog ved særlige højtider, begivenheder og nok mest i samfundseliten. Ved religiøse ritualer, ceremonier og ofringer. Man ser tegnene i bronzealderens helleristninger, hvor der er billedserier med drikkehorn og kultlignende skikkelser, offerscener m.m.
Man skal tænke på at i disse tider var der en større tilbøjlighed til at samfundet havde et mere shamanistisk eller animistisk verdensbillede. Man havde helt andre behov, redskaber og måde at agerer på. Hvis man i ritualer har haft brug for at få en mere “svævende” eller berusende tilstand for at opnå sit mål, så har alkohol været et virkemiddel til det, lige som svampe i naturen har været brugt i visse ritualer.
Personligt er jeg ikke i tvivl om at mjød har haft en stor betydning i oldtidens ritualer.
Vi ser moseofringer, eller i hvert fald offergaver i moser. Kar, skåle o.lign. som er nedsat i moserne. Selvfølgelig er mange af dem også madvare som offergaver, men der er også gjort fund, som igen tyder på mjød som indhold.
I Berlin har man fundet en offerbrønd fra bronzealderen, der rummede tæt på 100 små kar. Karrene var sænket forsigtigt ned, stillet på rækker, stablet ovenpå hinanden, med lag af græs imellem sig. Analyser af indholdet viste store mængder pollen, fyldt med planterester fra pil, birk, lind, korn og blomster.
Det er vigtigt at understrege at disse oldtidsfund ikke 100 % kan fremstilles, som den rene mjød, vi i dag kan brygge. Som man nok kan læse så er der i mange af fundene, også gjort brug af korn.
Om vi så er i Asien, Sydeuropa eller i Skandinavien, så har det altså set lidt ud til at langt største delen af mjøden, har været bryg baseret på flere forskellige sukkergivende råvarer, som skulle danne alkoholen. Typisk et miks af honning og forskellige kornsorter.
Men der findes altså fund herhjemme fra bronzealderen, der er rene bryg på honning, urter og vand.
Jeg mener det er vigtigt for historieformidlingen, at man forholder sig til, at mange bryg er blandinger. Det giver god mening, når man se det som en del af naturfolket. At man har brugt hvad man kunne finde omkring sig. Måske mjøden er menneskets første bryg, som symboliserer overgangen fra naturfolk til kulturfolk. Tendensen passer fint med de fremstillinger vi har længere op i tiden, f.eks. vikingetiden og middelalderens borgere, som har haft øl til hverdagsbrug, også den gode stærke juleøl, som var baseret på øl med honning, altså igen en blandings mjød/øl.
Parallelt til dette kapitel om de arkæologiske fund er mit afsnit om de skriftlige kilder, som kan læses her.
Der kan du også læse om vikingerne, deres drikkekultur og myter.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores E-bog direkte i indbakken. Du får desuden gode rabatter, invitationer til arrangementer og et indblik i bryggeriets hverdag
Verdensarv Stevns
Livogland.dk
Følg os:
KONTROLRAPPORT
