Beskrivelse
En hyldest til de tre store vikingekonger
Prøv vores serie af kongemjød. Ved køb af denne pakke får du 10 % rabat.
I kongemjød-serien finder du 3 x 50 cl. flasker + 10 siders hæfte om mjødens oprindelse og en lille fortælling om kongerne.
Gorm den Gamle Vejl. 13% alkohol
En mjød som er brygget med en større mængde honning, end vi normalt bruger; en god linde- og sommerhonning, og så er der tilsat en stor mængde æblemost for at give mjøden en sød og fyldig bund med lidt af den syrlighed, æbler kan give. Derudover har vi valgt at bruge kvan, og egespåner.
Gorms mjød er en sød mjød med en frugtig æbleduft. Æblerne tilfører mjøden en syrlighed og skaber en fin modvægt til den kraftige sensommerhonning. Kvanplanten giver en let krydret eftersmag, som klæber til ganen.
Den egner sig fortrinligt til ost, krydret pølse eller en dessert.
Harald Blåtand Vejl. 13% alkohol
Brygget med en god dansk sommerhonning, æbler, kanel, nelliker, kardemomme, ingefær og egetræ.
Den har en krydret duft, som tydeligt præger mjøden, og man kommer helt automatisk til at tænke på jul. Mjødens krydderisammensætning giver en dejlig smagsoplevelse, som lige prikker lidt til den skarpe side. En atypisk mjød for os på Mjødgård, da vi normalt ikke bruger urter, som ikke vokser i vores nærområde.
Mjøden egner sig fortrinligt til mørk chokolade, is, kage og til kaffen.
Sven Tveskæg Vejl. 13% alkohol
En mjød brygget med den lækre og særlige mjødurt. Slåenbær som giver mjøden en syrlighed, der giver indtryk af en tør mjød, med en frisk frugtsmag. Mjødurten træder godt frem i mjøden og giver en krydrede eftersmag, som hænger ved i munden.
En mjød som står solidt til dit ostebord eller en sød dessert. Svens mjød er god at dele, til diverse hedenske højtider.