Beskrivelse
Stikordsform:
Aroma – Kirsebær, hindbær, syltetøj, harpiks
Smag – Sødmefuld frugt, citrus syre, røde bær
Ingredienser: Vand, dansk honning, kirsebær, gær. Lagret på portvinsfad. Indeholder sulfit.
Beskrivelse
Høstmjøden er en frugtig og forfriskende, der smager og dufter mere som syltetøj eller rødgrød. Altså mere en blanding af forskellige røde bær, end ren kirsebær, hvilket giver den en frisk syrlig karakter, som gør den meget behagelig at drikke uden tilbehør.
Den frugtige smag skjuler den tunge honningsmag i mjøden, og den karakteristiske bitterhed fra kirsebær gør sig kun svagt bemærket i eftersmagen.
Fadlagringen giver den en unik eftersmag, og løfter denne mjød til noget helt særligt, der skiller den ud fra de fleste andre mjød.
Serveringsforslag
Kirsebærmjøden er en sød mjød, men udmærker sig som en særdeles drikkevenlig og læskende mjød, og er blandt de bedste til bare at nyde uden tilbehør.
Til mad foreslår vi at servere den sammen med lette og frugtbårne desserter som rødgrød, rabarbertrifli eller hindbærtærte, og den er formidabel til risalamande. Dens lyse bitre noter gør det muligt at passe den med chokolade, men den vil nemt blive overdøvet af en meget mørk og bitter chokolade.
Den går desuden godt med lette oste, f.eks. rygeost.
Glas
Høstmjøden bør serveres i et almindeligt hvidvinsglas for at fremhæve dens friske og læskende karakter.