Beskrivelse
Stikord
Aroma – Floral, snerler, raps, salt, halm
Smag – Stikkelsbær, hyldeblomst, grønne æbler, floral parfume, tropisk frugt.
Ingredienser: Vand, dansk honning, mjødurt, gær. Indeholder sulfit.
Beskrivelse
Engmjød er en frisk og læskende mjød, der balancerer en høj frugtig syre med mjødens naturlige honning sødme. Både smag og duft er floral og kompleks. Hvor aromaen er domineret af tørre florale noter som raps og halm, er smagen præget af en frugtig syre; stikkelsbær, grønne æbler og tropisk frugt. Eftersmagen er lys og flyvsk, men stadig lang, kompleks og forfriskende.
Serveringsforslag
Engmjødens fine balance mellem syre og sødme gør den exceptionel i sammensætning med mad.
Selvom den også kan bruges til desserter, er den bedst i kombination med kolde salte retter med sødmefulde noter; alle former for marineret sild, jomfruhummer, rejer og kolde fiskeretter garneret med frugt eller bær såsom grønne æbler, stikkelsbær, ribs, kvæde eller vindruer.
Ligeledes er Engmjøden glimrende med sommerens syrlige bær- og frugtdesserter, og dens florale sødme og syre gør den fantastisk med salte oste, som vesterhavsost og Comte.
Glas
Engmjøden fungerer bedst i et glas, som begrænser dens sødme og fremhæver dens florale aroma. Vi anbefaler champagneflutes eller traditionelle hvidvins/riesling glas.