Mjødbrygning

Lav din egen mjød

Når man vil i gang med at mjødbrygning for første gang, så er der ofte en række spørgsmål som går igen.
På internettet kan man finde mange fine guides til hvordan man griber det an, så egentlig vil jeg ikke lave en lang udførlig guide her på siden, men komme med nogle links til gode hjælpesider og råd.

Min egen vej til mjødbrygning startede med en grundopskrift jeg fik fra en rutineret mjødbrygger. Den var simpel og lige til at kaste sig ud i. Der var ikke mange ting jeg skulle forholde mig til.

Det drejede sig om en honning- og vandblanding, tilsætning af gær, og så nogle fif til temperaturer og omstigning, ganske kort fortalt. Overraskende nok, så blev min mjød altid god. Det er ganske få dårlige bryg, jeg har oplevet.

I dag når jeg ser hvordan mange hobbybryggere beskriver deres metoder, så synes jeg der er en tendens til at mange gør det til en for stor videnskab, at brygge mjød. Om det er en typisk facebook tendens at man gerne vil “høres” ved jeg ikke, men mange har det med at overkomplicerer det at brygge mjød. I dag er der rigtig mange som går rigtig meget op i målinger og test på deres mjød. Fif og gode råd til hurtig bundfældning m.m.

Eftersom jeg som hobbybrygger aldrig brugte så meget tid på den slags, men næsten altid lavede god mjød, så tror jeg mere på sund fornuft og et “samspil” imellem dig som håndværkeren og råvareren.

Selvfølgelig har tingene ændret sig, efter jeg blev professions brygger i Mjødgård. I dag måler jeg alt hvad jeg kan og dokumenterer. Det er klart, når man laver 1000 liters bryg og skal leve af at sælge det. Så handler det også om at ramme samme bryg igen og igen. Men jeg synes ikke man som hobbybrygger, skal gøre brygningen til en videnskab.

Mine råd til en hobbybrygger vil være:

Brug gode råvarer, få en god honning.
Brug tid på din rengøring af udstyret.
Behandle råvarerne med respekt, varm din honning i vand og sørg for at si al skum væk.
Sikre dig en tilpas lav temperatur, så gæres ikke dræbes.
Pas godt på din bryg, efterfyld den efter en uge også hold den ved en jævn varme til den er færdig gæret.
Omstik og lad den få fred.

Ja, det var jo en kedelig guide for en nybegynder.
Eftersom jeg lever at brygge mjød og har mit helt personlige Mjødgård DNA i vores bryg, så vil det være direkte tåbeligt, hvis man her på siden skulle få en udførlig opskrift serveret af mig.

Et fint sted at finde opskrifter, guides og spørge til råds er på facebook gruppen; Mjødbryggerne.

Her er der rigtig mange gode folk, som flittigt deler ud af deres erfaring.

/ Thomas Priiskorn

Mjødstilarter

Noget jeg synes er spændende ved mjødbranchen er de mange stilarter som findes. Siden jeg overtog Mjødgård, har jeg smagt på mere mjød end nogensinde før. Nu har jeg smagt en lang række mjød fra mine konkurrenter eller fra hobbybryggere som kommer med deres mjød og vil give mig en smagsprøve.

Ligeledes en del udenlandsk mjød, som jeg får hjem fra branchenetværket i udlandet. Det er super spændende og inspirerende at få smagt. Selvfølgelig har alle bryggerier en stil og profil som er genkendelig for deres bryggeri. Sådan skal det være. Det gør også at vi alle er relevante og har plads til at være her, da vi har så meget forskelligt at byde ind med.

Det jeg synes er vigtigt at forholde sig til, er hvordan du som brygger godt kan lide mjøden. Bliv ekspert i dit eget univers og forfin dit bryg fra gang til gang.

Når du kan dit grundhåndværk og kan lave en basismjød, så prøv at leg lidt med de forskellige stilarter indenfor mjødbrygning.
Hos os på mjødgård laver vi mest det man vil kalde melomel eller metheglin mjød. Vi har næsten altid gang i forsøgsbryg i forhold til smagssammensætningen, men i fremtiden vil man også kunne opleve mjød i andre stilarter, for det er her vi finder udfordringen og opdagelsen af nye veje som udvikler os.

Bochet: En mjød, hvor honningen karamelliseres eller brændes først, for den kommes i vand og fermenteres.
Braggot: Kendt tilbage fra middelalderen. En stil hvor man “tager det bedste fra mjøden og øllet”. En braggot er et bryg hvor man bruger honningen og bygmalt sammen. Nogle vil mene en mjød fremstillet med en stor andel øl, eller øl fremstillet med en stor andel mjød.
Cyser: Er nærmest en cider med honning. Groft sagt og det kan misforstås. Men en cyser er en mjød, som er dannet på en æblemost, med tilpas meget honning til at vi kan kalde det en mjød.
Hippocras: En krydret mjød, som har sit udspring fra vinverden. Romerne var glade for krydret vin, og en hippocrashar sine rødder her. En mjød som er godt krydret med lidt stærkere middelhavskrydderier, f.eks. ingefær, kanel, lakrids osv.
Melomel: En mjød, der indeholder frugt eller bær.
Metheglin: En mjød hvor der bruges urter, f.eks. mjødurt, humle, kvan osv.
Pyment: En mjød, der er gæret med druesaft. Altså lidt en vin med honning, som gæres sammen. Nogle vil kalde det honning vin eller en druemjød.
Sack: En ren honning og vand mjød. Den er typisk kendt for en mjødtype, som er blevet tilsat sprit for at få alkoholprocenten op. En meget sød mjød, med et højt overskud af honning/sukkerindhold. Der er også en lignende mjød, med en ren honningsødme, som er stoppet tidligt i fermenteringen, men en mild udgave af en sack.