Arkæologiske kilder

HVAD SIGER ARKÆOLOGISKE KILDER OM MJØD?

Mjød er formentlig verdens ældste alkohol! Vidste du det? Når man tager et kig på mjød med arkæologiske briller på, så er der gjort mange spændende fund som i dag kan give os lidt viden eller en idé om hvordan mjød har været anvendt og brugt i kulturer verden over. Ligesom med så mange andre historiske ting er arkæologernes arbejde, med til at hjælpe os med at forstå tingene eller give os et indblik i en svunden tid. Men fund uden ord, vil altid være til debat og fortolkning. Når arkæologerne gør et fund, så kan de med moderne analysemetoder undersøge alverdens ting, også på ganske få fragmenter. Tilfældet med flere af de fund jeg her skitserer, er gjort med analyser på krukker, skåle, spande og kar, hvor der enten har været væske tilbage i fundet eller der har siddet rester indtørret på genstandene.

Når man så får en analyse som viser rester af bivoks, glukose, pollen m.m. og samtidig kan måle en lille mængde alkohol, så kan det kan give et godt praj.

Hvordan det hele er startet ved vi selvfølgelig ikke. Det kan være tilfældigheder, som har ført til de første opdagelser. Honning og vand i en skål, vil begynde at gære og danne alkohol, hvis den rette mængde at de to dele er der, og det samtidig har fået god varme. Honningen i sig selv indeholder vildgær, så det vil fra naturens side kunne lade sig gøre at få en slags mjød på den måde. Disse opdagelser har mennesket nok gjort sig for rigtig mange tusind år siden, og så har man som med så mange andre ting i køkkenet, fået en opmærksomhed på råvarernes egenskaber og man har kontrolleret det og arbejdet bevidst på at udvikle en dejlig sød alkohol, med en rar påvirkning på sindet.

Honning har helt sikkert været brugt i diverse oldtids “køkkener”. Der er gjort et fund, som dateres til 1400 f.v.t. i Egypten, hvor man har lavet honningkager, kun baseret på honning og mel. Ligesom man på de breddegrader på den tid allerede have et ret godt greb på biavl. Dog ikke noget vi kan se, har været nået til norden før formentlig 2000 år efter.

DE ÆLDSTE TIDER

Det ældste fund jeg har hørt om, er dateret tilbage til 6500–7000 år f.v.t. Et fund som blev gjort i 2013 i den nordlige Henan-provins i Kina. Her fandt man en keramik krukke med rester af honning, frugt (havtorn), ris og vand.

Et andet arkæologisk fund er gjort i Tyrkiet, hvor der i kong Midas grav blev fundet en amfora med en vin, der var gæret på druer, byg og honning, mens bitterstoffet kom fra safran. Graven er fra ca. 700 f.v.t.

NORDISKE GRAVFUND

Herhjemme på vores breddegrader er særligt bronzealderen en god kilde til fund af godt bevarede genstande. Det skyldes den særlige hedenske gravskik, hvor de døde fik fine gaver med sig til dødsriget. Særligt dem som er gravlagt i bronzealderens mægtige gravhøje, er bedst bevaret.

Den nok mest kendte er Egtvedpigens grav. Hun blev lagt i sin egetræskiste med flotte gaver, smykker og sine særlige dragt, en birkebarksdåse med hårnet, syl m.m. I graven var der også en birkebarkspand, med et brunt porøst bundfald, der indeholdt tyttebær, hvedekorn, mose-pors, pollen fra lind. Forskere beskriver indholdet, som en kombination af øl og frugtvin tilsat honning for at gøre den kraftigere.

Fra samme tidsperiode, dog fra North mains i Skotland, findes en anden kvindegrav. Her fandt man en stenkiste med en ca. 25-årig kvinde, som b.la. havde fået et lerkar med sig. Pollenanalyser herfra viste store mængder mjødurt, og andre bi-bestøvende blomsterplanter, også korn. Mængderne af disse bestøvende blomster og mjødurt giver et billede på en bryg, der som egtvedpigens er en kombineret øl/mjød, bare uden bær.

Disse to kvindegrave fra bronzealderen viser blandinger, hvor vi er meget tæt på en mjød, men ikke i sin reneste form.
Det finder man dog i 5 mandsgrave fra bronzealderen. Om det skyldes, at man måske har lavet en tyndere og mindre stærk udgave til kvinderne, vides ikke. Det kan også være en status- og samfundsrang, som har indflydelse på den rene og dyrere vare.

Af de mandegrave vi kender til fra bronzealderen, er de kar eller krukker man analyserer på, tydeligt anderledes, i det at analyserne viser store mængder blomsterpollen, altså spor fra honningen. Og sjovt nok er pollen fra lind (lindehonning)størst repræsenteret. Altså den rene stærke drik, der i de fleste tilfælde er krydret med mjødurt eller perikon. Det er typer som disse, der bliver nedskrevet som opskrifter i middelalderen. Opskrifter som “vi” i dag gør flittigt brug af i mjødbrygger kredse.

Mandsgravene fra bronzealderen er, selvfølgelig, rigmandsgrave. Store gravkamre, rigt udstyret med gravgaver. Gravene er fra Ashgrove i Skotland, Nandrup på Mors, Bregninge på Nordvestsjælland, en fyrstegrav fra Eberdingen Hochdorf og Glauberg i Hesen i Sydtyskland. I graven fra Mors, fandt man ud af i 1938, at det store lerkar rummede store rester af lindehonning, pollen fra mjødurt, hvidkløver og en mængde ukendte blomster eller urter. Meget ens med denne grav, var den fra Bregninge, pollen fra lind, mjødurt og pileurt.

Til den skotske grav er det værd at tilføje, at sporene af lindehonning er med til at forbinde en kontakt til det europæiske fastland, måske Danmark. Lindetræer har nemlig ikke vokset i Skotland i bronzealderen, og gør det heller ikke i dag; så der har været en form for handel eller udveksling af honning eller mjød dertil.

MJØD SOM EN DEL AF RITUALER

Mjød har formentlig været en drik som man indtog ved særlige højtider, begivenheder og nok mest i samfundseliten. Ved religiøse ritualer, ceremonier og ofringer. Man ser tegnene i bronzealderens helleristninger, hvor der er billedserier med drikkehorn og kultlignende skikkelser, offerscener m.m. Man skal tænke på at i disse tider var der en større tilbøjelighed til at samfundet havde et mere shamanistisk eller animistisk verdensbillede. Man havde helt andre behov, redskaber og måder at agerere på. Hvis man i ritualer har haft brug for at få en mere “svævende” eller berusende tilstand for at opnå sit mål, så har alkohol været et virkemiddel til det, ligesom svampe i naturen har været brugt i visse ritualer. Der er ingen tvivl om at mjød har haft en stor betydning i oldtidens ritualer.

Vi ser moseofringer, eller i hvert fald offergaver i moser. Kar, skåle og lignende som er nedsat i moserne. Mange af offergaverne også madvarer, men der er også gjort fund, som igen tyder på mjød som indhold. I Berlin har man fundet en offerbrønd fra bronzealderen, der rummede tæt på 100 små kar. Karrene var sænket forsigtigt ned, stillet på rækker, stablet ovenpå hinanden, med lag af græs imellem sig. Analyser af indholdet viste store mængder pollen, fyldt med planterester fra pil, birk, lind, korn og blomster.

Det er vigtigt at understrege at disse oldtidsfund ikke 100 % kan fremstilles, som den rene mjød, vi i dag kan brygge. Som man nok kan læse, så er der i mange af fundene, også gjort brug af korn. Om vi så er i Asien, Sydeuropa eller i Skandinavien, så har det altså set lidt ud til at langt størstedelen af mjøden, har været bryg baseret på flere forskellige sukkergivende råvarer, som skulle danne alkoholen. Typisk et miks af honning og forskellige kornsorter. Men der findes altså fund herhjemme fra bronzealderen, der er rene bryg på honning, urter og vand.

Det er vigtigt for historieformidlingen, at man forholder sig til, at mange bryg er blandinger. Det giver god mening, når man ser det som en del af naturfolket. At man har brugt hvad man kunne finde omkring sig. Måske mjøden er menneskets første bryg, som symboliserer overgangen fra naturfolk til kulturfolk. Tendensen passer fint med de fremstillinger vi har længere op i tiden, f.eks. vikingetiden og middelalderens borgere, som har haft øl til hverdagsbrug, også den gode stærke juleøl, som var baseret på øl med honning, altså igen en blandings mjød/øl.

Parallelt til dette kapitel om de arkæologiske fund er mit afsnit om de skriftlige kilder, som kan læses her.
Der kan du også læse om vikingerne, deres drikkekultur og myter.