Mad inspiration

Inspiration til brug af mjød i madlavning

Få mad inspiration her på siden og inddrag mjød i din madlavning. Mjød kan nydes i rigtig mange sammenhænge. Det er meget afhængigt af, hvilken mjød du har, og fra hvilket bryggeri du køber din mjød. Ligesom med alt anden vin, har hver mjød sin egen smag.
Vi har dog en del gode erfaringer vi vil dele med dig.

Al vores mjød er oplagt at bruge til desserter, mørk chokolade og kage.
Favoritterne er Hyldemjød og Skovmjød.

Mjød er fantastisk til ostebordet, sødmen fra mjøden går godt til den skarpe ost. Til krydret pølser, tapas o.lign.
Favoritten er her Mjødurt.

Mjød er godt at bruge i madlavningen, til marinering og dressing.
Favoritten er Ren mjød, hvor du får den fulde honningsmag.

Vi vil løbende lægge opskrifter og inspiration til mjød i madlavning her på siden.
har du en god opskrift vi må dele, så vil vi med glæde tage imod den.

AFTENSMAD OG TILBEHØR

Oksecuvette

Oksecuvette

1 stk. oksecuvette på ca. 1,5 kg pudses fri for sener, fedt mm., men lad overfedtet blive på.
Put cuvetten i en frysepose og hæld 1 dl Mjødgård ren mjød ned til den.
Luk posen og ryst posen, massér evt. kødet lidt, så mjøden fordeles godt.
Lad således cuvetten marinere i mjøden i mindst 1 time, men natten over dur også.
Tag cuvetten ud af posen og brun den godt på alle sider.
Og tilbered den, som den nu skal tilberedes – gerne vha. stegetermometer til 62 grader.

Opskrift og foto: Sara Speyer

Mjødbagte gulerødder

Mjødbagte gulerødder

1 kg øko-gulerødder skrælles, skæres i stave og lægges i et ovnfast fad.
Bland 1/2 dl olivenolie og 1/2 dl Ren Mjød.
Olie/mjødblandingen hældes i fadet og retten bages på 200 grader i 20 – 30  minutter, indtil gulerødderne er så møre, som man foretrækker.
Tages ud, drysses med persille og serveres.
Det fungerer f.eks. som tilbehør til (mjødmarineret) oksesteg.

Opskrift og foto: Sara Speyer

Fyldte auberginer

Fyldte auberginer med mjødmarineret tofu

(2 portioner)

1 aubergine 2-300 tofu naturel (både fast tofu og silketofu kan bruges).
Marinade: 1/2 dl Ren Mjød 1 fed knust hvidløg 2 spsk. sojasovs 2 spsk. ristet sesamolie (eller olivenolie)
Persille eller koriander til drys/pynt.

Auberginen halveres på langs og bages med skæresiden nedad på 200 grader i ca. 30 minutter eller indtil kødet er mørt. Hold ovnen varm. Imens blandes marinaden, tofuen moses med en gaffel og overhældes med marinaden.
Skab auberginekødet ud, men lad lidt sidde, så auberginen bevarer formen.
Løft tofuen op af marinaden. Hak auberginekødet, så det ikke trevler og bland det med tofuen. Smag det til.
Fyld blandingen i auberginerne og bag dem i ca. 10 minutter.
Pynt med grønt og server.

Opskrift og foto: Sara Speyer

Mjødmarinerede rejer i sur-sød sovs

Mjødmarinerede rejer i sur-sød sovs

2-300 g rejer lægges i en beholder med 2 dl Ren Mjød – eller en mængde så rejerne er dækket. Der ligger de og marinerer, mens du laver resten, hvilket er ca. 20 minutter. Man kan sagtens lave denne ret med kylling i stedet for rejer.

Kog risene efter anvisning, basmati- eller jasminris er bedst.
Hak et løg og 2 fed hvidløg og steg dem over middelvarme, til de har gylden farve og er bløde. Tilsæt et par håndfulde fintsnittede grøntsager efter eget valg (fx courgetter, gulerødder, kål mv.) og steg et par minutter.
Tilsæt: 2 dl bouillon (grøntsags-/kylling-) 2 spsk. sojasovs 2 spsk. ketchup 2 spsk. ananassaft (fra dåsen) 100g dåseananas.
Bland det hele godt og lad det simre. Rør 2 spsk. majsstivelse ud i lidt vand og hæld det i sovsen. Lad det koge uden låg, til konsistensen er lidt tykkere, ca. som fløde.
Server ris og sur-sød sovs med rejerne (uden marinade) på toppen. Marinaden kan enten hældes i den sur-søde sauce, den kan hældes over den færdige ret, eller den kan bruges i en anden sovs – fx. en champignonsovs.

Opskrift og foto: Sara Speyer

Flødebagt fennikel med mjød

Flødebagt fennikel med mjød

4 stk. fennikel 2 dl. fløde 2 dl. Ren Mjød Olivenolie, salt og peber.

Trim fenniklerne fri for hårde dele såsom de ydre blade og stokken og skær dem i kvarte. Smør et fad med olivenolie og læg fenniklerne deri.
Bland fløde med mjød og hæld det i fadet. Vend det hele godt sammen. Bag fenniklerne på 200 grader i 20-30 minutter.
Smag til med salt og peber.

Opskrift og foto: Sara Speyer

Mjødcoleslaw

Mjødcoleslaw

1/2 spidskål (eller 1/4 hvidkål)
2 mellemstore gulerødder
1 dl Mjød
Citronsaft, olivenolie, salt og peber

Riv eller snit kål og gulerødder fint. Hæld mjøden over kålen og massér kålen med hænderne, indtil den falder sammen og bliver blød.
Knug kålen næsten fri for mjød og bland den med gulerødderne. Smag til med citronsaft, olivenolie, salt og peber.
Man kan lave det samme med grønkål, bladbede, sortkål o.lign.
Man kan tilsætte hasselnødder og/eller rosiner, appelsinstykker o.a.

På billedet ligger coleslaw’en ovenpå en broccoli-kartoffelmos med champignonsauce.

Opskrift og foto: Sara Speyer

Tomatsalat med mjødmarineret mozzarella

Tomatsalat med mjødmarineret mozzarella

4 modne tomater af alm. størrelse
1 klump mozzarella
Ren Mjød
1 spsk. Olivenolie
1 tsk. Balsamico Frisk basilikum.

Skær mozzarellaen i bidder eller skiver og mariner den i en skål med mjøden i ca. 10 minutter.
Skær tomaterne i tern/skiver og bland dem med olivenolie og balsamico.
Løft mozzarellaen op af mjøden og bland med resten.
Riv 4-5 blade basilikum henover.

Opskrift og foto: Sara Speyer

DESSERTER

Mangoparfait med mjød

Mangoparfait med mjød

1 moden mango u. skræl og sten
10-20 ml Mjødurts mjød
1 tsk. flormelis
1/4 tsk. vanilje-pulver
Det hele blendes til en fin, blød konsistens og stilles på køl i mindst 1/2 time før det serveres.

Opskrift og foto: Sara Speyer

Jordbærtrifli m. mjød

Jordbærtrifli m. mjød

1 bakke jordbær trimmes, vaskes og skæres i skiver.
1/2 l piskefløde piskes til skum
250 g makroner knuses til pulver og vendes i flødeskummet med
1 tsk. vaniljepulver

Makronflødeskum og jordbær lægges lag på lag. Alt efter glassenes størrelse er der til ca. 5 portioner.
Når de er færdige, tager man sin Mjød (fx. hyldemjød) og hælder 10-20 ml ned over hver dessert.

Man kan lave denne trifli med alle mulige andre frugter fx hindbær, ananas, abrikos, mango, banan (evt. bagt banan). Man kan tilføje chokoladesauce, det er også rigtig lækkert.

Makroner og mjød er ret fantastisk sammen. Prøv simpelthen at lægge en håndfuld makroner i blød i mjød i 5-10 minutter og voila, så har du en dessert.

Opskrift og foto: Sara Speyer

MJØDKARAMELSAUCE

Mjødkaramelsauce

Hvorfor opfinde den dybe tallerken igen? Nej vel – så kan man bruge Valdemarsro’s rigtige gode opskrift på lys karamelsovs, som findes her:
https://www.valdemarsro.dk/saltkaramel/

Den består af:
150 g rørsukker som smeltes langsomt i en tykbundet gryde/på en pande

Når sukkeret er smeltet, tilsættes piskefløde, i den oprindelige opskrift bruges 1 1/2 dl piskefløde, men til min let tilpassede mjødkaramel, hælder du 1 dl piskefløde og 1/2 dl Ren Mjød ned i sukkeret.

Det koger så op, men tag det af varmen efter 2 minutter da er alkoholen væk, men mjødsmagen bliver.

Put ikke salt i, som der står i den oprindelige opskrift.

Denne mjødkaramelsovs er lækker på alle mulige desserter fx. på is, bananasplit, parfait’er, budding osv. Den er også fin på chokoladekage.

Her har jeg brugt den på amerikanske pandekager, hvorpå der er flødeskum og så mjødkaramelsauce udover, ligesom man ville bruge blåbærsirop.

Opskrift og foto: Sara Speyer

Mjød Belle Helene

Mjød Belle Helene

(4 portioner)
Det anses ofte som lidt besværligt at lave Belle Helene fra bunden, dvs. selv koge pærerne. Man kan derfor fristes til at bruge dåsepærer. Men her er en opskrift, der er så vildt nem, at det gør Belle Helene til en hurtig hverdagsdessert.

2 pærer
2-3 dl Mjød (f.eks .mjødurtsmjød) (alt efter grydens form, pærerne skal være næsten dækkede af mjød).
Pærerne skrælles, halveres og udstenes.
Pærerne koges i mjøden, indtil de er møre, men stadig al dente.
Alt efter pærernes størrelse tager det bare 10-15 minutter. Anret en halv pære med en god vaniljeis og chokoladesovs.
Mjøden giver pærerne en virkelig skøn krydret smag, som passer vildt godt til pærernes særlige sødme.

Opskrift og foto: Sara Speyer

VARME DRIKKE

Norse coffee

Norse coffee

En irish coffee med mjødurts-mjøden istedet for whiskey.
1/2 kop almindelig kaffe med 1-2 tsk. sukker.
Læg 2-3 spsk. flødeskum ovenpå.
Hæld 30 cl. Mjødurts mjød ned i flødeskummet og rør lidt rundt.

Opskrift og foto: Sara Speyer

Mjødmumba

Mjødmumba

1/2 kop varm kakao efter eget valg.
1 spsk. (ca.) flødeskum lægges på toppen
ca. 20 ml Ren Mjød hældes ned i.

Opskrift og foto: Sara Speyer

Mjødchai

Mjødchai

Jeg har brugt Kandyspice’s helt vidunderligt autentiske chai-paste.
1 tsk. Kandyspice chai-paste gives et opkog i en kop mælk (af ko- eller plante-oprindelse)
1 tsk. honning tilsættes
ca. 20 ml Ren Mjød tilsættes

Opskrift og foto: Sara Speyer

Gratis fragt på alle ordre over 500kr!

X