COLESLAW MED MJØD
Nem, lækker og velsmagende coleslaw med mjød fra Mjødgård
Prøv denne utrolig lækker og nem coleslaw med mjød, der højst tager 30 min. i tilberedningstid.
Coleslaw er på trods af sin amerikanske oprindelse, vist efterhånden en opskrift vi alle kender til. Hvem bliver ikke frygtelig sulten når de ser billeder af lækre pulled pork, lamb, jackfruit etc. burgere med den sprøde og fede coleslaw dryppende ud af siderne? Man bliver nærmest henført til sommerens lune aftener og kan mærke tørsten blive slukket af en kølig dåsebajer fra havens kølige skjul.
Selv om navnet og oprindelsen er amerikansk, så er størstedelen af ingredienserne meget velkendt dansk sommer. De sprøde gulerødder med den frodige grønne top og den saftige kål med sine smukke lagdelte blade. Begge grøntsager optræder i et væld af forskellige farver og afskygninger og bruges i alverdens opskrifter – lige fra mormors vel kogte køkken til det super moderne ny nordiske med hø og naturens skattekammer.
Her har Sara Speyer valgt at introducere dig til et helt nyt og nordisk take på coleslaw. Væk med den kendte mayonnaise og frem med mjøden! Det her er en frisk og sprød på coleslaw med mjød. Opskriften her er meget simpel og kan varieres til dit behov. Vi elsker farver og har valgt at præsentere dig for en variant med rød spidskål, ungt hvidkål og orange gulerødder. Marinaden er, hvor mjøden kommer ind – kålen er nemlig marineret i vores Hyldemjød, der nok er det nærmeste, du kommer dansk sommer på flaske. Mjøden har en dejlig krydret karakter og sammen med citronen og den fede grønne olivenolie, så giver du virkelig din coleslaw noget karakter og ender med et resultat lige til bogen om Ny Nordisk Kogekunst.
Find dine yndlingsrødder og -kål frem og kast dig over denne nemme mjødopskrift med Hyldemjød.
Coleslaw’en kan også laves i en større portion og bruges som tilbehør til alt godt fra grillen eller en lækker hjemmelavet lasagne. Kun fantasien sætter grænser…
Ingredienser:
- 1/2 spidskål eller andet ønsket kål
- 2 mellemstore gulerødder
- ½ dl Hyldemjød fra Mjødgård
- 1 spsk citronsaft
- 2 spsk god olivenolie
- Salt og peber
Fremgangsmåde:
- Start med at vaske og rense dine grøntsager.
- Snit så kålen rimelig fint og riv eller skær gulerødder efter ønske.
- Tag en skål frem og anbring kålen heri. Hæld mjøden over kålen og massér kålen med hænderne, indtil den falder let sammen.
- Knug kålen næsten fri for mjød og bland den med gulerødderne.
- Brug den overskydende mjød til en lækker dressing sammen med citronsaft, olivenolie, salt og peber og hæld den over din coleslaw og vend rundt.
- Nu er din coleslaw klar til servering. Du kan vælge at pynte den med lidt grønt eller smukke spiselige blomster.
Man kan også lave retten med grønkål, rødkål, sortkål o.lign. Kun fantasien sætter grænser!
Tip! Det er lækkert at prøve at tilsætte hasselnødder og/eller rosiner, appelsinstykker m.m. for at variere opskriften ind i mellem.
Den bedste økologiske olivenolie vi har kunne opstøve herhjemme er fra danske Colombani, der selv står for udvælgelse og import af bl.a. olivenolie. Ejerne Jesper Gyldendahl og Natascha Colombani er ildsjæle, der brænder for det de laver og fællesskabsånden.
Du kan finde Ren Mjød på vores webshop her.